STU program
For dig, der har en drøm - men mangler støtte til at nå dit mål
STU - et særligt tilrettelagt undervisningsforløb for unge mellem 16-25 år
Vi rummer utallige muligheder, også for de unge som ikke lige passer ind i de almindelige uddannelsesforløb. På Skydebanegård har vi plads til mange forskellige mennesker, med forskellige ressourcer og evner, og som hver især er i gang med at dygtiggøre sig.
Vi er rummelige og fleksible og har erfaring med at uddanne unge.
Vi tager udgangspunkt i, at du er i centrum for din egen uddannelse, og at fremskridt er målbare på ethvert niveau.
STU linjen optager unge, som har behov for et særligt tilrettelagt uddannelsesforløb efter lov nr. 564 om STU.
Uddannelsen varer tre år, som helt eller delvist kan foregå på Skydebanegård.
Sammen med dig, lægger vi en uddannelsesplan for hele forløbet. Planen revideres i forhold til behov, men mindst en gang om året i samarbejde med UU vejleder.
Uddannelsen består af 4 grundelementer
- 12 ugerrs afklaringsperiode:
Hvor uddannelsens tilbud kan afprøves, således at de enkelte mål kan fastlægges.
Almen del:
- Der indeholder undervisning i samfundsforhold, økonomi, husholdning og alle de gøremål, som hører med, når man skal klare en hverdag.
- Erhvervsrettet del:
Hvor vi tager udgangspunkt i den enkeltes interesser og evner og tilrettelægger et program, som træner både i arbejdsmæssige forhold og i beskræftigelsesmæssige færdigheder.
- Praktik:
Praktikophold i virksomheder og institutioner.
Målsætning
I STU uddannelsesen har eleverne meget forskellig baggrund og mange forskellige fremtidsplaner og ønsker.
Uddannelsesplanerne ser derfor tyspisk forskellige ud, men målsætningen er fælles.
En god og realistisk fremtidsplan, som man brænder for, og som man vil arbejde for at få færdigheder inden for sit erhverv.
Viden om og kendskab til det erhversområde, som man uddanner sig til.
Tro på egne evner og opbygge en forståelse for at man er noget værd.
3 årsplan
En plan for 3 år kunne se således ud:
1. år: 12 ugers afklarningsforløb. Udarbejdelse af undervisningsplan for videre forløb.
9 måneders kursus i den udarbejdede plan for en af linjerne.
2. år: Fokus på indlæring og praktik. Diverse almene og andre relevante kurser. Planen justeres efter behov.
3. år: Kompetencerne udbygges. Kontakt til virksomheder. Praktikforløb. Samarbejde med UU-vejleder og jobcenter.
Dagelev med eller uden kolligeværelse
På STU uddannelsen er der mulighed for både at være dagelev eller elev med kolligeieværelse.
Undervisningen foregår fra mandag til fredag fra kl. 8.30 til kl. 14.30. Om fredagen slutter vi kl. 13.30. transport til og fra skolen aftales, men der er mulighed for at blive hentet på Kokkedal station.
Hvis du skal bo på kolligeværelse, får du et dejligt værelse på mellem 35-40 m2 med eget bad og toilet.
Dagstrukturen ser således ud:
kl. 8.30 Morgensamling
kl. 9.00 Motion
kl. 9.45 Formiddags pause med boller, frugt, kaffe og te
kl. 10.00 Undervisningen/programmet starter
kl. 12.30 Middagsmad
kl. 13.45 Eftermiddagsprogram - almene fag
kl. 14.15 Afslutning af dagen
kl. 14.30 Skolebussen kører til stationen
Uddannelsesretninger
Hestelinjen
På hestelinjen skal du lære at passe skolens heste med alt, hvad det indebærer: daglig foderrutiner og tjek af dyrenses velbefindende samt pasning af stalden, markerne og ridebanerne. Du kan også komme til at ride på skolens heste. Du skal i praktik på rideskoler og stutterier.
Beviser og uddannelsesbog.
Levnedsmiddellinjen
På levnedsmiddellinjen kommer du til at arbejde sammen med skolens kok og lære at producere god sund mad, bage brød og kager. Praktikforløb i adre institutionskøkkener.
Beviser og uddannelsesbog.
Den grønne linje
Uddannelsen foregår på Skydebanegårds 20 tdr. lands område. Græsslåning, vedligeholdelse af bedene. Beskæring af træer. Køkkenhaven producerer grøntsager til køkkenet. Praktikforløb hos gartnere og landmænd.
Beviser og uddannelsesbog.
Bygningsmedhjælperlinjen
Bygningsvedligeholdelse i bredeste forstand - malerarbejde, tømrerarbejde, reparationsarbejde, VVS og småreperationer samt nye projekter. Praktikforløb hos håndværkere.
Bevis og uddannelsesbog.
Studielinjen
Skolefag med mulighed for at tage Folkeskolens Afgangsprøver i alle fag. Studielinjen kan kombineres med andre linjer. Praktikforløb og brobygning. Pointsystem for gennemførte studier og eksamen.
Beviser og uddannelsesbog.
Fælles for alle
Klare mål for hvert af de 3 år, som leder frem til en udslusning i erhverslivet. Fælles kurser som førstehjælp, hygiejnekursus og sikkerhedsbevis i forbindelse med brug af maskiner.
Pris: dagelev 16.500 kr.
Pris: Kollegieværelse - der er diff. priser