Teater og drama
Film og teater kan foregå mange steder og handle om mange forskellige ting. Nogle foregår i USA, andre i Århus. nogle film har en delfin som hovedperson, nogle en rødhåret pige, andre en stor muskuløs mand. Film og teater kan handle om kærlighed, forbrydelser eller måske en invasion fra Mars. Skuespil er med andre ord vidt forskellige, men de har mange fællestræk.

Film og teater opleves som virkelighed, appellerer direkte til syn og hørelse og opleves i nuet. Vi sidder i biografen eller i teatret, men det er som om, vi selv er tilskuere på stedet. Vi griner, når heltinden siger noget sjovt, og bliver lige så forskrækkede som helten, når morderen pludselig springer frem med en kniv. Nogle gange kan man få fornemmelsen af selv at være med i dramaet. Vi glemmer, at hver eneste replik er nøje indstuderet. Denne illusion skabes blandt andet ved hjælp af gode skuespillere og stemningsfulde steder.
I film og drama lærer vi

- Arbejde med kropssprog
- Stemmen
- Observation
- Improvisation
- Rollelege
- Karakteropbygning
- Rollefordeling til årets teaterstykke
- Skabe kostumer og kulisser
- Indstudere replikker
- Kulisser og kostumer laves helt færdige
- Første færdige opførelse af teaterstykket
Teaterstykket opføres for forældre samt lokale skoler inden teaterstævnet i maj .